For 5 måneder siden vandt Kasper Fisker 'Vild med dans' - men nu deles stor hemmelighed

Skrevet af Emil Martesen

24/04/2024
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Nu deles en stor hemmelighed.

Dagens topnyheder

Han endte med at sætte alle til vægs og danse sig ind i folks hjerter, da han deltog i sidste års udgave af 'Vild med dans'.

Men faktisk var det slet ikke sikkert, at den tidligere fodboldspiller skulle have kridtet danseskoene.

Kasper Fisker fik nemlig pladsen fra den evigt populære liebhavermægler, Lars Elbæk, som sidste år stod til at skifte ejendomshandler ud med 'Vild med dans', men til allersidst måtte han trække sig grundet uventet travlhed.

Lars Elbæk, som også har deltaget i andre TV 2-programmer, herunder 'Vandkant til salg', skulle oprindeligt have danset sammen med Karina Frimodt, som endte med at vinde konkurrencen med den tidligere fodboldspiller, Kasper Fisker.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Elbæks pludselig afbud var en direkte konsekvens af, at arbejdspresset tog til:

"Jeg skulle have været med i ”Vild med dans” sidste år. Det hele var aftalt, og jeg havde fået Karina Frimodt til dansepartner. Timingen viste sig desværre at være dårlig, og jeg måtte trække mig i sidste øjeblik", siger han.

Til trods for skuffelsen over ikke at kunne deltage, ser Lars Elbæk positivt på situationen og udelukker ikke muligheden for at sige ja til en anden chance i fremtiden.

Kasper Fisker blev kontaktet sent

Som tidligere nævnt var det Kasper Fisker, der overtog Lars Elbæks plads, og han har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at han fik tilbuddet kun én uge før, han skulle være med:

"Jeg kom ret sent med. Jeg tror, jeg var den sidste deltager, der blev spurgt. De ringede til mig, mens jeg stod midt på gaden i Kyiv. En caster spørger, om jeg vil være med. Det er cirka en uge inden. Jeg siger, at det vil jeg gerne, men der er noget praktik. Jeg skulle lige høre min kone."