Kun få danskere husker det i trafikken: Koster en bøde på mange penge

Skrevet af Emil Martesen

30 uger siden

|

18/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et hav af danskere glemmer det i trafikken, men ...

Dagens topnyheder

Efteråret er lig med kortere mørke dage, vådt vejr og risiko for tåge. Når sigtbarheden i trafikken er lav, er der ekstra god grund til at være opmærksom på sine lygter:

"Vi kender nok alle synet af en bil med slukkede baglygter. Det kan medføre farlige situationer i trafikken med hårde opbremsninger og risiko for uheld", siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for SOS Dansk Autohjælp.

SOS Dansk Autohjælp opfordrer derfor alle bilister til at give bilen et lygtetjek, nu hvor efterårsmørket har meldt sin ankomst:

"Vi opfordrer til, at man bruger en halv time på at gennemgå lygterne og få opfrisket, hvordan de virker, og hvad de forskellige symboler på knappen til indstilling af kørelyset betyder", siger Anette Bjørn Juncher.

Det er en god ide at tjekke bilens lygter i de forskellige indstillinger, mens det er mørkt, så man let kan se, om lygterne er defekte eller om der er gået en pære eller lignende.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Hvad siger færdselsloven?

Det er lovpligtigt at køre med kørelys på bilen døgnet rundt. Mens det er lyst og sigtbart, må man godt køre med slukkede baglygter. Men der skal være lys i baglygterne i lygtetændingstiden. Det vil sige mellem solnedgang og solopgang samt når vejret er usigtbart.

Gode huskeregler om lygtetænding

  • Tjek om dine baglygter er defekte eller lyser fint op

  • Tjek forlygter, nærlys skal lyse mindst 30 meter frem

  • Genopfrisk symbolerne på knappen til indstilling af kørelys i bilen, så du har styr på, hvilket lys der passer til hvilke symboler

  • Sørg for at lygterne er rene