11-årige Niclas er forsvundet - har du set ham?

Kan du hjælpe politiet?

En 11-årig dreng fra Viborg er forsvundet.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser 11-årige Niclas Jensen, der ikke er set siden i morges.

Niclas Jensen forlod i morges sin bopæl i Birgittelyst ved Viborg for at cykle til Hald Ege Skole. Han er ikke set siden.

Han har ikke været i skole og har ikke kontaktet sine forældre eller kammerater.

Læs også

Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er Niclas ca. 150 cm, alm. af bygning og mørklødet i huden.

Han er iført lyseblå vinterjakke med mørkeblåt skulderparti og hætte, grønne joggingbukser, grøn skoletaske, grøn cykelhjelm og kører på blå en cykel.

I går aftes havde familien en kontrovers i hjemmet:

- Drengen er anbragt frivilligt hos en plejefamilie. Her havde man en kontrovers i aftes. Til morgen da han cyklede af sted til skole, kørte han ikke ned til det sted, hvor han plejer, for at mødes med to kammerater. Han har ikke en telefon med sig, og han er ikke på de sociale medier. Så det er lidt op ad bakke, oplyser Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Læs også

Helena kan ikke finde sin elskede kanin - så opdager hun væmmeligt spor i sagen

Har du oplysninger om Niclas kan politiet kontaktes på telefon 114.

Læs også: Far anmelder indbrud på datters værelse: Da sandheden går op for ham, må han flovt ringe til politiet igen

Dagens Gossip