Unge spreder rædsel: Sparker pindsvind til døde og spidder dem

Skrevet af Kristine Bugbee

07/06/2017
En gruppe unges grusomme behandling af flere pindsvin vækker vrede og bekymring på sociale medier. Et opslag på Facebook viser de unges grufulde behandling af dyrene. Advarsel: Voldsomme billeder!

Dagens topnyheder

En gruppe unge mennesker hærger netop nu, og de går særligt efter ét dyr, der kommer frem ved skumringen. 

De små pindsvin er med deres stikkende rygge blevet det seneste offer i flere grimme og grufulde dyremishandlingssager i Sverige. I forgårs eftermiddag spotte en billist en gruppe på seks unge drenge, der midt på gaden sparkede et forsvarsløst pindsvin ihjel. 

Efter at have dræbt dyret med utallige spark, havde de flået dyret og spiddet det på en pind og derefter taget billeder af ugerningen, skriver Expressen.

Det er kun anden gang på ganske kort tid at grov mishandling af et pindsvin finder sted i Sverige.  

I slutningen af maj kunne svenske Frederik Odebring sørgmodigt konstatere, at ukendte gerningsmænd havde været på spil i midten af byen Väsby, der ligger 320 kilometer nord fra Vimmerby og tæt på Stockholm. 

- Her til morgen fandt vi de sørgelige rester af et pindsvin, der var blevet brugt som fodbold, skriver den frustrerede svensker i et opslag på Facebook. 

På Frederik Odebrings billeder kan man tydeligt se, hvordan at et af pindsvinene er blevet mast med en stor brosten, mens den anden er blevet flået og spiddet på en pind. 

Det opslag har i skrivende stund fået over 1.000 reaktioner og mere end 450 delinger, og den svenske avis mitti.se har fået bekræftet, at der på billederne er tale om mishandlede og døde pindsvin. 

- Det er helt sikkert et pindsvin, og det er rigtig ubehageligt og tragisk, siger Didrik Vonhaenacker, der er biolog ved sveriges Naturhistoriske Rigsmuseum til Mitti.se.

Han påpeger desuden, at pindsvinet i Sverige, såvel som i Danmark, er fredet, og at det er strengt forbudt at indfange og dræbe dem.

Se Frederik Odebrings opslag herunder, der indeholder stærke billeder.