17-årig østjyde fik kørekort torsdag: 7 timer senere gik det galt

Foto: Polfoto (arkivfoto)

En 17-årig mand fik torsdag aften sit første klip i kørekortet under en færdselsindsats i Aarhus Vest - blot syv timer efter, han havde fået det.

Der gik ikke mere end syv timer fra en 17-årig mand havde fået sit kørekort, til han torsdag aften fik sit første klip under en færdselsindsats i Aarhus Vest.

Det skete, da den unge mand foretog en ulovlig overhaling på Ringvejen. Kort efter drejede han op på et helleanlæg og ødelagde hjulophænget i bilen, så han ikke kunne køre længere.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også

Bilist bakkede henover 89-årig kvinde på p-plads: ‘Jeg troede, det var en bunke sne’

- Da politiet kiggede ind til ham, sad der en mand på passagersædet, som ifølge reglerne skulle være en erfaren bilist med kørekort. Men passageren var ikke ligefrem en rollemodel. Han havde nemlig fået frakendt sit kørekort, skriver politiet.

Den 17-årige bilist var blot en af flere sager under politiets færdselsindsats, hvor de i alt noterede ni sigtelser på blokken.

En anden ung mand mistede sit kørekort, da han kørte 86 kilometer i timen et sted, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen.

Læs også

Kvinde sprang til undsætning, da 3-årig var ved at blive kørt over på rasteplads - men hun blev snydt

- Da hans kørekort er under tre år gammelt, skal han nu aflevere sit kørekort og retur til kørelæreren i 15 timer, inden han skal forsøge at bestå en ny teori- og køreprøve, skriver politiet.

Derudover fik to bilister klip for hastighedsovertrædelser og en for at køre over for rødt lys, mens to fik bøder for at tale i mobiltelefon, mens de kørte bil.

Indsatsen bliver ifølge leder af Færdsel i Østjyllands Politi Jeppe James Olsen ikke den sidste af sin slags i området:

- Vi har kunnet konstatere, at der sker en del færdselsovertrædelser i Aarhus Vest, og derfor har vi en øget opmærksomhed på området. Vi har haft en række indsatser derude, og vi kommer til at have flere i fremtiden, siger Jeppe James Olsen.

Familien slog alarm, da ægtepar lød mærkelige i telefonen: Otte indlagt med farlig forgiftning

 

Dagens Gossip