18-årig stukket af fra psykiatrisk: Tag ikke kontakt - han kan være voldelig

Skrevet af Ninna Andreasen

14/10/2016
Politiet efterlyser den unge mand, men opfordrer borgere til ikke at tage kontakt til ham, hvis de ser ham.

Dagens topnyheder

OPDATERING: Arian Badihi er fundet i god behold af politiet. Efterlysningen af ham aflyses.

Omkring klokken 11 torsdag formiddag stak den 18-årige Arian Badihi af fra børnepsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Politiet beder om hjælp til at finde ham, men opfordrer på det kraftigste folk til ikke at tage kontakt til, fordi det ikke kan udelukkes, at han vil reagere voldsomt eller voldeligt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han beskrives som mand, 18 år, cirka 175 centimeter høj og slank/spinkel af bygning. Han var iført en blå t-shirt med orange skrift, mørke joggingbukser og blå sko.

Ifølge politiet er den 18-årige ikke i stand til at tage vare på sig selv.

Ser man Arian Badihi, vil politiet gerne have et kald på telefonnummer 114.