19-årig mand dræbt i voldsom ulykke sent i aftes

Skrevet af Kristine Bugbee

23/10/2017
Ulykken skete på Gyllingvej i Odder syd for Aarhus.
Ulykken skete på Gyllingvej i Odder syd for Aarhus.
En ung mand er omkommet i en trafikulykke i Odder sent søndag aften. Uheldet skyldes formentlig for høj hastighed.

Mest læste i dag

En 19-årig mand mistede livet sent i aftes, da han kørte galt i sin bil på Gyllingvej i Odder syd for Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi.

Det var formentlig for høj fart, der var skyld i, at den unge mand mistede kontrollen over bilen og kørte galt. Bilisten var på vej i sydlig retning og var alene i bilen, da han pludselig mistede herredømmet.

- Bilen kørte ud i rabatten, hvor den væltede og rullede rundt flere gange, hvorved føreren blev slynget ud af bilen og efterfølgende ramt af en anden bil, som kørte i samme retning, oplyser politiet.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om uheldet klokken 23.51 søndag aften. 

Den 19-årige blev straks hastet til traumecentret i Aarhus, men hans liv stod ikke til at redde. Han afgik kort efter ved døden.

Den unge mand kommer fra Odder, og hans familie er blevet underrettet.

Denis blev overrasket og 'bortført' af sine venner: ‘Tusind tak for verdens bedste gave’