19-årig røver skød sig selv i penis ved et uheld

Skrevet af Kasper Rasmussen

02/11/2017
En 19-årig mand fra Chicago kom ved et uheld til at skyde sig selv i skridtet efter et røveri.
En 19-årig mand fra Chicago kom ved et uheld til at skyde sig selv i skridtet efter et røveri.
En 19-årig mand kom ved et uheld til at skyde sig selv i skridtet, efter at han netop havde begået røveri

Dagens topnyheder

Alle kan have en dårlig dag, men en 19-årig mand fra Chicago havde forleden en af de virkelig dårlige dage.

Manden kom ved et uheld til at skyde sig selv i penis, efter at han netop havde begået et røveri mod to mænd tirsdag morgen. Det skriver det amerikanske medie WGNTV.

Den mistænkte mand tog offerets mobiltelefoner, tegnebøger og penge. Men under sin flugt kom manden til at trykke på aftrækkeren og skød sig selv i skridtet.

Røveren blev straks kørt på hospitalet, hvor han blev behandlet for den alvorlige skade, mens politiet ventede på at få en alvorlig snak med den 19-årige .

Hvad det kommer til at betyde for hans fremtidige sexliv, melder historien ikke noget om.

Det er ikke første gang, at en mand ved et uheld har skudt sig selv i skridtet. Det er også tidligere sket herhjemme. I sommeren 2011 kom en 42-årig mand fra Randers galt afsted, da han i sin bil kom til at affyre sit oversavede jagtgevær.

Oveni smerterne blev manden dengang sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og varetægtsfængslet i fire uger.

Også i 2014 kom en 33-årig til at skyde sig selv i skridtet under en flugt fra politiet på Fyn.

Ung mor anholdt: Lod 9-årig søn klamre sig til taget af kørende bil