20-årig kvinde greb ind, da to mænd tæskede offer på åben gade: Så fandt kvinden en genial spray frem fra tasken

Skrevet af Emil Ryttergaard

27/08/2017
Foto: Shutterstock (arkivfoto)
Foto: Shutterstock (arkivfoto)
En 20-årig kvinde greb ind, da hun så to mænd overfalde og mishandle en kvinde på åben gade. Kvindens smarte reaktion gør det nu let for politiet at finde gerningsmændene.

Dagens topnyheder

Lørdag aften, klokken 21.23, så en 20-årig kvinde et forfærdeligt syn. 

Midt på gaden i Helsingborg stod to mænd, der var i færd med at gennembanke og mishandle en kvinde, der lå på jorden. 

Det ville den 20-årige kvinde dog ikke stå til, men besluttede sig i stedet at gribe ind, skriver hd.se. 

I tasken havde den unge kvinde en særlig type peberspray, som hun straks fandt frem og brugte mod de to gerningsmænd. Da hun gik imellem gerningsmændene blev hun selv slået, men gerningsmændene flygtede fra stedet, hvorefter den modige kvinde, kunne alarmere politiet. 

Men den spray, som den 20-årige kvinde havde anvendt, var ikke blot en almindelig peberspray, men en særlig type forsvarsspray, der efterlader en rød farve på gerningsmændenes hud. 

- Hun har anvendt en lovlig forsvarsspray, så det er en god måde at stoppe et voldeligt overfald på, siger Anna Göransson, der er talsmand ved politiets alarmcentral. 

De to gerningsmænd er stadigvæk på fri fod, men på grund af kvindens spray har begge mænd fået en rød farve i ansigtet, der sidder i hudens i mindst et par dage, lyder det fra politiet. 

Der er dog ingen andre vidner, der har set overfaldet, og derfor eftersøger politiet både gerningsmændene og den 20-årige kvinde, der gik imellem gerningsmændene. 

I Sverige såvel som Finland er visse typer peberspray lovlige at bære og benytte for privatpersoner.

Men i Danmark er peberspray fortsat ulovlige, på trods af en fornyet politisk debat, der vil lovliggøre peberspray for visse grupper af udsatte borgere.

Farlig sygdom rammer Sjælland: To mænd er blevet indlagt