24-årig kvinde voldtaget på offentligt toilet - gerningsmand skræmt væk af forbipasserende

Skrevet af Kristine Bugbee

20/04/2018
En ung kvinde er blevet voldtaget på et offentligt toilet i Aalborg fredag morgen. En 28-årig mand er blevet anholdt.

Mest læste i dag

Nordjyllands Politi modtog tidligt fredag morgen klokken 8.10 en anmeldelse om en voldtægt i Aalborg.

Voldtægten fandt sted på et offentligt toilet i Østre Anlæg i Aalborg. Gerningsmanden stak efterfølgende af fra stedet, da tilfældigt forbipasserende opdagede, hvad der foregik.

- Voldtægten var netop sket på et offentligt toilet i Østre Anlæg i Aalborg. En 24-årig kvinde var forulempet af en yngre mand, der tog flugten, da en forbipasserende opdagede det, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De forbipasserende alarmerede politiet, som straks sendte betjente til stedet. Herunder indsatsleder og hundepatrulje.

- Efter blandt andet gode vidneforklaringer foretog politiet klokken 8.45 anholdelse af en 28-årig mand. Pågældende er kørt til afhøring på Aalborg Politigård. 

Politiet er stadig til stede på gerningsstedet og har ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger i sagen.

Vuggestue-medarbejder forsvandt flere gange om dagen - så opdagede en kollega hendes hemmelige hule