25-årig kvinde grebet bagfra og forsøgt voldtaget

Skrevet af Ane Sørensen

19/03/2017
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En ung kvinde blev overfaldet og forsøgt voldtaget lørdag morgen. Nu søger politiet vidner, så de kan finde gerningsmanden.

Dagens topnyheder

En 25-årig kvinde blev lørdag morgen udsat for voldtægtsforsøg i Frederikshavn. Kvinden gik ad Søndergade mod syd cirka klokken 6.45, da hun blev grebet bagfra af en ukendt mand.

Manden forsøgte at trække kvindens bukser ned, men det lykkedes hende at skubbe ham i brystet, så han mistede grebet og hun kunne løbe fra stedet og hjem.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet håber at komme i kontakt med eventuelle vidner i sagen. 

Manden beskrives som:
- Meget mørk i huden.
- Fyldige læber.
- Bred næse.
- Krøllet kort sort hår.
- Cirka 180 centimeter høj.
- Spinkel af bygning.
- Klædt i sorte joggingbukser og rød hættetrøje.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.