38-årig snød Elgiganten for kæmpe beløb - idiotisk fejl fældede ham

Skrevet af Nils Würtzenfeld

394 uger siden

|

26/10/2016
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En mand fra Herlev var tæt på at slippe afsted med et smart svindelnummer. Han lavede dog en lille – men afgørende fejl – der gjorde, at politiet hurtigt kunne anholde ham.

Dagens topnyheder

Da en 38-årig mand fra Herlev for år tilbage var kommet i pengeproblemer, fik han en fiks idé til at svindel sig til nogen hurtige kontanter. Det skriver SN.dk.

Manden havde fået opbygget en større gæld og besluttede derfor, at han ville svindle Elgiganten i Næstved for elektronik, som han kunne sælge videre.

På Sct. Jørgens Skoles hjemmeside fandt han den roskildensiske skoles EAN-nummer – et nummer som alle offentlige institutioner er i besiddelse af, og som i visse tilfælde kan benyttes til at handle med.

Herefter tog han i Elgiganten i Næstved, hvor han - under påskud af at være fra Sct. Jørgens Skole – brugte EAN-nummeret til at få udleveret flere fjernsyn, spillekonsoller og iPads til en samlet værdi af 45.500 kroner.

Men en enkelt lille detalje glippede dog i den 38-åriges ellers smarte plan. For Herlev-svindleren var nemlig dum nok til at ikke bare at skrive skolens navn, men også sit eget navn på Elgigantens formular.

Af samme grund skulle der ikke det store politiarbejde til, før ordensmagten kunne finde frem til manden, da først svindelnummeret var gået op for Elgigantens ansatte.

Mandens adresse blev efterfølgende ransaget af Københavns Politi, der dog ikke fandt noget af det elektroniske udstyr - det var allerede blevet solgt videre.

Svindelnummeret fandt sted helt tilbage i marts 2013, men det er først i sidste uge, at manden er kommet for retten, hvor han blev idømt 60 dages betinget fængsel med et krav om 60 timers samfundstjeneste.

Derudover skal den 38-årige også betale hele beløbet på de 45.500 kroner tilbage til Elgiganten.

At retsagen først har fundet sted nu skyldes, at politiet har ikke kunne finde frem til den 38-årige. Om det har været på grund af en fejl i folkeregistreret, eller om den 38-årige har gemt sig for myndighederne, er stadig uklart.