51-årig mand voldtog 8-årig pige på pizzaria igen og igen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/03/2017
Foto: Polfoto/ADRIAN JOACHIM
Foto: Polfoto/ADRIAN JOACHIM
En sjællandsk mand er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for seksuelle overgreb begået mod et barn.

Mest læste i dag

En 51-årig mand blev onsdag af Retten i Næstved idømt tre år og seks måneders fængsel for at have voldtaget en ung pige gennem flere år. Det skriver Newsbreak.dk.

Overgrebene begyndte i 2001, da pigen kun var otte og gammel og fortsatte frem til 2005, men det er først efter, at pigen er blevet voksen, at overgrebene er blev anmeldt.

Voldtægterne fandt sted flere steder på Vestsjælland - blandt andet i baglokalet til mandens pizzeria.

Her udnyttede manden ved flere lejligheden sin fysiske og psykiske overlegenhed til at trække tøjet af pigen, hvorefter han gennemførte samleje med hende.

Manden blev kendt skyldig allerede tilbage i august 2016, men der skulle først udarbejdes en mentalerklæring, før retten kunne afsige sin dom.

Det skete så onsdag, hvor den 51-årige blev kendt skyldig i ’mange gange’ at have forgrebet sig på pigen. Efter mentalerklæringen blev det i øvrigt vurderet, at han kunne idømmes en almindelig fængselsstraf.

Udover fængselsstraffen skal manden også betale 100.000 kroner til pigen i tortgodtgørelse og sagens omkostninger.

Den 51-årige ankede dommen på stedet.