53-årig mand fra Greve slog 11-årig flere gange i ansigtet - kunne ikke svare på, hvad klokken var

Skrevet af Nils Würtzenfeld

02/03/2018
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En 11-årig dreng blev torsdag udsat for vold, da han luftede familiens hund. En 53-årig mand er anholdt.

Dagens topnyheder

Torsdag klokken 14.06 fik Midt- og Vestsjællands Politi et opkald fra faderen til en 11-årig dreng, der ville anmelde, at en fremmed mand umotiveret havde slået sønnen og at voldsmanden nu blev tilbageholdt på stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Efterfølgende ankom politiet til gerningsstedet, hvor voldsmanden ganske rigtig var blevet tilbageholdt. Der var tale om en 53-årig mand fra Greve.

Her kom det frem, at han ganske rigtigt havde slået drengen et par gange i ansigtet, mens den 11-årige havde luftet familiens hund.

Som begrundelse for det umotiverede angreb forklarede manden, at drengen forinden ikke havde kunne svare på den 53-åriges spørgsmål om, hvad klokken var.

Den 53-årige blev efterfølgende sigtet for vold, hvorefter han blev afhørt og afslutningsvist bragt til en skadestue til nærmere undersøgelse, da han fremstod noget konfus og udtalte sig uden sammenhæng om sagen.