59-årig familiefar dræbt i voldsom trafikulykke: Kæreste og børn kvæstede

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/02/2017
Søndag aften har en alvorlig trafikulykke i Nordsjælland kostet en 59-årig mand livet. I bilen var også hans kæreste og to børn, der alle blev kvæstede.

Mest læste i dag

Det var formentlig en overset vigepligt, der søndag aften kostede en 59-årig mand livet i en trafikulykke på Helsingørsvej ved Kvistgård i Nordsjælland. Det skriver EB.dk.

Ulykken skete, da en lastbil og en personbil kørte sammen.

Den 59-årige familiefar befandt sig i personbilen sammen med sin 14-årige søn og 12-årige datter samt sin 38-årige kæreste.

Kæresten og de to børn blev kvæstet i ulykken og blev efterfølgende bragt til hospitalet.

- En person har mistet livet, mens tre andre er tilskadekomne. Det er ikke alvorligt med dem, men de er i øjeblikket på Rigshospitalets Traumeafdeling, lød det søndag aften fra vagtchefen fra Nordsjællands Politi til BT.

Avisen skriver, at politiet søndag aften klokken 18.54 modtog anmeldelsen om ulykken.

Personbilen var kommet kørende ad Kongevejen i nordgående retningen, mens en lastbil kom kørende ad Helsingørsvej ligeledes i nordgående retningen.

Personbilen drejede til venstre ud på Helsingørsvej, og her tyder det på, at den 59-årige bilist har overset lastbilen. Det fortæller den vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Lastbilen ramte efterfølgende personbilen i siden, hvorefter bilen blev skubbet omkring 50 meter videre.

Den dræbte kærte bilen, mens de tre tilskadekomne var passagerer.

De pårørende er underrettede.