67-årig mand tiltalt for at bestille sexshows med mindreårige piger

Foto: Shutterstock

En mand fra Aalborg-området er tiltalt for at have bestilt og betalt for live-sexshows med mindreårige piger fra Filippinerne.

Mandag begynder en skræmmende sag ved Retten i Aalborg, hvor en 67-årig nordjysk mand står tiltalt for i flere tilfælde at have bestilt og betalt for online-sexshows med mindreårige piger.

Det skriver Nordjyske.

Der er tale om helt unge piger fra Filippinerne, som via webkamera har deltaget i ulovlige sexshows.

Sagen stammer helt tilbage fra 2013, hvor den ældre mand, ifølge anklageskriftet, fire gange bestilte og instruerede en voksen kontakt i Filippinerne til, at lade vedkommendes 12-årige datter dage del i live sexshows, mens den 67-årige skrev til hende via chat.

Læs også

73-årig mand blottede sig på banegård: Da politiet fangede ham, kom han med klam undskyldning

Ved alle fire episoder skulle manden angiveligt have kontakt en eller to voksne personer, der stod for de omtalte shows.

Ifølge anklageskriftet befandt den 67-årige sig i alle tilfælde på sin bopæl i Aalborg-området, da episoderne fandt sted.

Den 67-årige mand er ligeledes tiltalt for i seks tilfælde at have forsøgt at købe sig til sexshows med adskillige andre mindreårige piger - nogle helt ned til ni år. Disse shows blev dog aldrig gennemført - enten fordi pigerne sagde fra, eller fordi den 67-årige ikke kunne betale.

Læs også

19-årig narkopåvirket mand bragede ind i træ: Da politiet kom, fandt de grinagtig overraskelse i bagagerummet

Det fremgår ligeledes af anklageskriftet, at politiet i februar 2017 var på besøg hos den 67-årige, hvor man beslaglagde en computer med børnepornografisk materiale.

Anklager Mette Vestergaard ønsker dog ikke at udtale sig om sagen, inden den begynder ved retten.

Den 67-årige nægter sig skyldig i anklagerne.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip