81-årig kvinde opsøgt i Emilie Meng-sag

Skrevet af Emil Ryttergaard

04/08/2017
En ældre kvinde blev pludselig mødt af to politibetjente, da hun åbnede sin dør ved sin bopæl i Korsør. Og det var der en helt særlig årsag til.

Dagens topnyheder

- Goddag, vi kommer fra politiet.  

Det var den besked, der mødte en 81-årig kvinde fra Korsør, da de pludselig bankede på døren. 

På dørtrinnet stod to betjente og viste deres politiskilte, og det første kvinden tænkte, var at der var sket noget slemt med en af hendes nærmeste, skriver sn.dk

Men der var en helt anden grund til, at politiet bankede på døren. 

Kvinden var nemlig registeret som ejer af en Hyundai i30, som er den bilmodel, der er eftersøgt af politiet i forbindelse med politiefterforskningen af mordet på Emilie Meng. 

En bil af den type, blev nemlig opfanget af et overvågningskamera ved Korsør station 10. juli 2016, i det samme tidsrum, hvor Emilie Meng sidst blev set i live.

Derfor har politiet nu igangsat en undersøgelse af en større gruppe ejere af den bilmodel, og derfor bliver alle udvalgte bilejere opsøgt, uanset om man er ung eller gammel bilejer.

- Bilen kan jo have været lånt ud eller blevet brugt af andre, siger efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Politiet eftersøger denne bil, der er blevet set ved Korsør station samme nat, hvor Emilie Meng forsvandt. Foto: Pressefoto

Det er dog ikke alle bilejere med en Hyundai i carporten, der kan se frem til besøg af politiet. 

Politiet har udvalgt en gruppe bilejere på en særlig baggrund, som Søren Ravn-Nielsen forklarer: 

- Jeg tror, at der findes omkring 8000 indregistrerede biler i Danmark af det pågældende mærke. Vi har udvalgt et vis antal ud fra nogle kriterier, som jeg ikke vil fortælle om. Dem er vi nu i gang med at kontakte, men det kan meget vel være, at vi senere gør endnu bredere ud, siger han til sn.dk

Foruden private bilejere hjælper også bilforhandlere og udlejningsfirmaer med at finde den rette bil, som politiet nu har i sit søgelys. 

20-årig kvinde sendte fyrs klamme pikfoto videre til hans mor - kort efter fik hun svar