Ægtepar snød kommune for 700.000 kroner: Knaldet af billeder fra Lalandia på Facebook

Skrevet af Nils Würtzenfeld

18/05/2017
Foto: Polfoto/BORBERG THOMAS
Foto: Polfoto/BORBERG THOMAS
Et ægtepar fra Næstved er blevet snuppet i socialt bedrageri for 700.000. De blev afsløret af en række Facebook-billeder.

Dagens topnyheder

En ægtepar fra Næstved troede, at de havde fundet en smart fidus, da de i 2013 begyndte at bedrage kommunen for flere tusinder af kroner.

Nu er ægteparret imidlertid blevet afsløret og begge er blevet idømt fængselsstraffe. Det skriver SN.dk.

Det hele startede i sommeren 2013, hvor parret meddelte Næstved Kommune, at de var blevet separeret, og at manden var flyttet fra parrets fælles hjem i det sydlige Næstved.

Dette var dog en løgn, der fortsatte helt frem til februar 2015, hvor kommunen fik et anonymt tip om, at parret stadig boede sammen.

Denne påstand blev efterfølgende bekræftet – blandt andet gennem en række billeder på Facebook, hvor parret havde været så ufornuftige at dele familiebilleder fra både Legoland og Lalandia, hvori det tydeligt fremgik, at parret stadig var sammen.

Nu har retten i Næstved dømt dem begge.

Den 35-årige mand har fået ni måneders betinget fængsel efter at være fundet skyldig i socialt bedrageri, mens hans 34-årige hustru skal afsone tre af månederne, da hun tidligere er dømt efter præcis samme paragraf i straffeloven.

Det lykkes ægteparret at snyde sig til knap 700.000 kroner, som blandt andet er blevet udbetalt i kontanthjælp, dagpenge, boligstøtte og friplads til institution.

Både manden og kvinden har nægtede sig skyldige og fastholder, at manden har boet et andet sted.

Det er endnu uvist, om de vil anke dommen.

Læs også: 15-årig pige ændrede fødselsdatoer i veninders pas: Ville have tatoveringer og på diskotek