​Ældre ægtepar ødelagde både bil og benzinstander og stak af fra stedet: Efterlod vild undskyldning

Foto: Shutterstock

Et ældre nordjysk par kom til at rasere en tankstation i Frederikshavn. Efterfølgende valgte de at stikke af.

Et mindre drama udspillede sig søndag formiddag klokken 11.11, da et ældre ægtepar var kørt ind på en Q8-tankstation på Søndergade i Frederikshavn.

Det skriver Nordjyske.dk.

Her steg den ældre mand ud af bilen og begyndte at tanke, mens kvinden blev siddende bag rattet. Pludselig begyndte kvinden af uransagelige årsager at køre, og var i den forbindelse ved at køre sin egen mand ned.

Læs også

Johanne Schmidt-Nielsen viser datteren frem - og afslører hendes særlige navn

Samtidig formåede hun at ødelægge en af tankstationens benzinstandere under uheldet. Det forklarer Nordjyllands politi.

- Hun kørte næsten sin egen mand ned og ødelagde samtidig en tankstander, fortæller politikommissær Carsten Kjær fra Lokalpoliti i Frederikshavn til Nordjyske.dk.

Efter uheldet hjalp et vidne til episoden den ældre mand tilbage ind i den stærkt beskadigede bil, men i stedet for at give sig til kende og tage ansvar for den ødelagte benzinstander, valgte ægteparret at køre fra stedet.

Læs også

Flere advarer mod smart modedille: 'Gå ikke ud i solen iført dette tøj'

Ifølge det efterladte vidne, oplyste parret i skyndingen, at de forlod tanken, fordi de skulle nå en færge.

Bilen var dansk indregistreret og det ældre ægtepar kan godt forberede sig på en henvendelse fra politiet, når de igen er at finde på deres adresse.

- Der er overvågning fra tanken, så nu må vi vente med at tale med dem, til de kommer hjem igen, lyder det fra politikommissær Carsten Kjær til Nordjyske.dk.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip