Dyrkede sex ved østjysk børnehave: 73-årig mand taget på fersk gerning

Foto: Ritzau Scanpix (dette er et arkivfoto)

Et ældre par er flere gange denne uge blev opdaget, mens de dyrkede sex på offentlige arealer i Hasle i det vestlige Aarhus. Onsdag fik politiet en snak med manden, som lovede at have sex et andet sted fremover.

Onsdag blev et ældre østjysk par meldt til politiet, efter de for anden dag i træk var blevet opdaget, mens de dyrkede sex på offentlige arealer på Klokkervej i Hasle.

Denne gang nåede en patrulje frem til stedet, netop som den ældre mand var trukket i tøjet igen og var ved at cykle væk fra det grønne område i det vestlige Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Læs også

Borger opdagede ældre par tæt på en børnehave i Østjylland - ringede straks til politiet

- Det viste sig at være en 73-årig mand, der efter eget udsagn igennem de sidste mange år har hygget sig med en veninde på grunden, skriver politiet.

Det ældre pars seksuelle udskejelser fandt sted flere gange om ugen. De forklarede, at de ikke troede, der var andre, der havde set dem. Manden gav udtryk for, at han var ked af, de havde krænket andre.

Den 73-årige mand lovede, at han ville finde et bedre sted til sine og venindens gymnastiske udfoldelser, hvorefter betjentene lod ham slippe med en påtale i denne omgang.

Læs også

Bomuldshund skambidt af tre store hunde og aflivet: ‘Det er en sørgelig sag’

Mandag morgen klokken 09.00 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, som også havde set det ældre par dyrke hed sex i det grønne område. Parret gjorde tilsyneladende ikke meget for at skjule akten, hvilket forargede borgeren, fordi det foregik lige ved siden af en børneinstitution, som ligger ved Klokkervej.

Borgeren, som anmeldte parret, oplyste da også, at det ikke var første gang, parret dyrkede sex i området. Østjyllands Politi benyttede lejligheden til at sende en løftet pegefinger:

Politiet opfordrer det ældre par og andre til at udøve den slags forplantningsforsøg i det private, hvor det ikke støder andre personer, skriver Østjyllands Politi. 

Voldsom påkørsel på station: Mand ville begå selvmord foran tog - ramte kvinde

 

Dagens Gossip