Anklage mod pædagogmedhjælper i Glostrup: Voldtog børn på puslebord

Skrevet af Kristine Bugbee

12/03/2018
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En 47-årig pædagogmedhjælper og spejderleder er blevet tiltalt for voldtægt og andre overgreb mod 28 børn.

Dagens topnyheder

Den 47-årige mand er tiltalt for at have voldtaget og forulempet børnene på en institution i Glostrup og i et spejderhus i Brøndby. Det fremgår af anklageskriftet, som blev offentliggjort i mandag.

Her oplyses det også, at flere af overgrebene skulle have fundet sted på et puslebord, mens børnene blev filmet. Det skriver Ritzau.

Politiet har under efterforskningen fundet billeder og videoer af de formodede overgreb og voldtægter.

Ifølge anklageskriftet er en del af de 28 børn blevet udsat for flere krænkelser. Der er både rejst tiltale mod den 47-årige pædagogmedhjælper og spejderleder for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse.

Derudover er der rejst tiltale for besiddelse af 10.721 børnepornografiske billeder og 1.472 børnepornografiske videoer.  

Anklageren vil gå efter forvaring til manden, som er en tidsubestemt straf.

Mand ryddede op på loft i Slangerup: Slog straks alarm efter usædvanligt fund