Betjente stopper nervøs bilist i Aarhus: Da de ransager hans bil, finder de et hemmeligt rum

Skrevet af Ane Sørensen

23/02/2018
Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Østjyllands Politi stoppede torsdag eftermiddag en bilist, som kørte i et stjålet køretøj i Aarhus. Da de undersøgte bilen nærmere, gjorde de et uventet fund.

Mest læste i dag

Torsdag eftermiddag klokken 13.58 stoppede Østjyllands Politi en 35-årig bilist på Oktobervej i Aarhus V.

Da betjentene slog bilens nummerplade op, viste det sig nemlig, at køretøjet var stjålet.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Den 35-årige mand, som sad bag rattet, virkede noget nervøs og kunne hverken fremvise kørekort eller komme med en god forklaring på, hvorfor han kørte rundt i en stjålet bil.

Derfor besluttede politiet at sigte manden for brugstyveri og for at køre uden kørekort.

Da betjentene ransagede den stjålne bil, fandt de et rum, som var skjult i midterkonsollen. Her lå der en pose med kokain, som var blevet gemt af vejen.

Dette fund kostede bilisten en sigtelse for besiddelse af narko. Da manden virkede påvirket, sigtede betjentene ham desuden for narkokørsel.

LÆS OGSÅ: Hendes 6 sønner bliver mobbet med deres lange hår: Går til frisøren og afslører den hjerteskærende årsag