Christopher er både gift med 43-årig kvinde - og hendes 18-årige datter

Skrevet af Emil Ryttergaard

09/02/2017
Foto: Privat foto
Foto: Privat foto
Pludselig opdagede myndighederne, at ægtemanden havde to identiteter - og to koner.

Mest læste i dag

Det er sjældent, at man støder på sager om flerkoneri i Danmark. 

Selvom tanken om en ekstra kone kan være fristende for nogle mænd, så er det jo en ekstra bryllupsdag, der skal huskes, og de danske myndigheder vil nemt kunne tjekke, at der allerede er noteret en kone i personregisteret. 

Men i USA er det en anden snak, for her er der 50 stater og mere end 300 millioner indbyggere, og på den måde er det ikke umuligt at skjule kone nummer to - i hvert fald i et stykke tid, som amerikaneren Christopher Buckley fandt ud af, skriver NY Daily News.

Den 44-årige ægtemand fra Florida er blevet anklaget for bigami, efter at myndighederne har fundet ud af, at han både er gift med en 43-årig kvinde og en 18-årig kvinde. 

Christopher Buckley havde ét navn i sin tidligere hjem-stat New Jersey, hvor han blev dømt en for en narko-relateret forbrydelse.

Da han for nylig søgte om retten til at bære et skjult våben under et andet navn, som han har taget fra sin nye kone Kaylee Hauptmann, fandt myndighederne ud af, at både hans ansigt og fingeraftryk matchede med New Jersey-identiteten.

Men det var ikke det eneste, der fangede myndighedernes interesse. Det viste sig nemlig samtidig, at Christopher Buckleys anden kone er ingen anden end hans første kones datter.

Den første kone, den 43-årige Shannon Deitrich-Durovick, hævder over for myndighederne, at Christopher Buckley aldrig søgte om skilsmisse, da han under et år efter det første ægteskab blev gift med datteren. 

Forvirret? Det er myndighederne også, der har smidt Christopher Buckley i fængsel, indtil de kan rede trådene ud.

For mandens skyld må man håbe, at kvinderne ikke tager hævn i samme stil, som da Mikes kone fandt hans profil på Tinder, hvorefter hun blev meget kreativ