Dansk forældrepar stilles for retten: Mor lod sin to-årige datter voldtage

Skrevet af Marie Vang

02/12/2017
Mandag skal et forældrepar i retten i Nykøbing Falster. De sidder nu varetægtsfængslet.
Mandag skal et forældrepar i retten i Nykøbing Falster. De sidder nu varetægtsfængslet.
I halvandet år så moderen til, mens hendes mand voldtog parrets kun to-årige datter. De sexuelle overgreb stod på, indtil pigen var knapt fire år gammel.

Dagens topnyheder

Faderen skaffede sig mindst en gang samleje med parrets datter og i flere tilfælde udsatte han hende for oralsex.

Sådan lyder tiltalen mod parret, der på mandag skal i retten i Nykøbing Falster.

Begge forældre sidder nu varetægtsfængslet og nægter sig skyldige.

Den 39-årige far er tiltalt for voldtægt og andet seksuelt forhold til eget barn under 12 år. Den 33-årige mor er tiltalt for medvirken hertil, da hun lod det passere uden at gribe ind.

Strafferammen er 12 års fængsel - det oplyser Ekstra Bladet.

Ifølge anklageskriftet skete forbrydelserne i perioden fra den 3. oktober 2014 til den 6. februar 2016.

Faderen tiltales desuden for flere tilfælde af vold og vidnetrusler.

Han skal eftersigende have grebet en 7-8-årig dreng hårdt i armen og ført ham ud på badeværelset, hvor han blev stillet i et badekar med iskoldt vand. Beklagede drengen sig, fik han en lussing.

Faderen har tillige udøvet vold mod den 33-årige mor.

Senest har han overfaldet en medfange i Nykøbing Falster arrest.

Samtlige overfald og trusler indgår i tiltalen mod manden.

Læs også: Politiet advarer mod alvorlig tendens på danske veje: ‘Det er decideret livsfarligt’