Dansk præst misbrugte otte børn seksuelt: Nu har han fået sin dom

Skrevet af Ane Sørensen

15/11/2017
Foto: Polfoto/Brian Karmark
Foto: Polfoto/Brian Karmark
En tidligere sognepræst fra Tømmerup er blevet idømt 10 års fængsel for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod en række børn.

Dagens topnyheder

10 års fængsel og et forbud mod at arbejde som præst og have med mindreårige børn at gøre. Sådan lyder Retten i Holbæks dom over den nu tidligere sognepræst i Tommerup.

Præsten er dømt for talrige seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod otte mindreårige børn og unge.

Det skriver BT.

Heraf havde præsten ifølge Ritzau samleje eller kønslig omgang med seks af dem. Overgrebene fandt sted i en periode, der strakte sig fra 2006 - 2016, hvor præsten blev anholdt. 

De mange overgreb fandt sted i præstegården i Tømmerup i Vestsjælland. Her var det ikke unormalt, at et af børnene overnattede, når der havde været socialt samvær med spil og hygge hjemme hos præsten.

Blandt præstens ofre var ifølge Ritzau en dreng på 12 år og en pige på 13. Begge blev forulempet seksuelt af præsten, som på daværende tidspunkt var midt i 40’erne.

Præsten blev desuden dømt for at have krænket tre uidentificerede personers blufærdighed ved at få dem til at sende nøgenbilleder på nettet.

46-årig præst erkender forhold til mindreårig: Politiet frygter, at der er flere ofre