Dette kostede en ung kvinde kørekortet i tre måneder

Skrevet af Ane Sørensen

10/01/2017
Foto: Politiet
Foto: Politiet
Kan du se problemet?

Dagens topnyheder

Det blev en dyr fornøjelse for en norsk bilist, da hun pludselig blev vinket ind til siden af politiet, mens hun var ude at køre omkring klokken 10 mandag formiddag. 

Det skriver Dagbladet.no.

Bilisten, som var en kvinde i 20’erne, havde nemlig skrabet et hul i isen på bilens forrude. Hullet var lige præcis stort nok til, at hun kunne kigge ud af det.

Meldingen fra politiet lød senere, at den unge kvinde mistede sit kørekort i tre måneder og derudover skal betale mellem 6.000 og 8.000 norske kroner (det svarer til omkring 5.000 - 6.500 danske kroner red.).

Det er nemlig straffen for de norske bilister, som ikke har overblik over de medborgere, der kommer kørende eller gående omkring dem på vejene.

Hvis du ikke skraber isen ordentligt af dine bilruder i Danmark, risikerer du ifølge FDM at få alt fra en bøde til en betinget frakendelse af kørekortet - afhængig af, hvor omfattende tilfældet er.

Politiet fortalte om den uheldige kvinde på Twitter og tog billeder af bilen, som du kan se over artiklen her. 

For flere lignende historier besøg vores daglige politirapport her.