Efter uheldigt kongeligt besøg på jysk skole: Rasende far overfalder skoleleder

Skrevet af Sol Stoffregen

20/09/2016
Den kvindelige skoleleder måtte køres på sygehuset efter et dramatisk forældremøde.

Dagens topnyheder

I sidste uge, da Kronprinsesse Mary kom på besøg på Aabybro Skole i Nordjylland for at indvie den sammen med elever og lærere, vakte det stor forargelse landet over, at skolen havde valgt at sende børn fra specialklassen væk. 

Især forældrene til specialklassebørnene var rasende over, at deres børn ikke var ‘egnede’ til at være en del af den officielle indvielse med royalt besøg.

I dag, tirsdag, har en forældre til et barn i specialafdelingen på skolen overfaldet afdelingens kvindelige leder under et forældremøde, skriver TV2 Nord. Episoden bekræftes i en pressemedddelelse fra Nordjyllands Politi. 

Det var en far, der skubbede til speciallederen, så hun faldt og måtte køres på sygehuset. 

Det voldelige optrin er meldt til politiet, som nu efterforsker sagen. Hverken Aabybro Skole eller Jammerbugt Kommunes borgmester vil udtale sig om sammenhængen mellem overfaldet og det royale besøg.