Efterlysning: Mand lokkede 12-årig pige ind i varevogn og hev sin penis frem

Skrevet af Ane Sørensen

18/07/2017
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En 12-årig pige blev udsat for en ubehagelig oplevelse, da en mand spurgte hende om vej mandag eftermiddag.

Mest læste i dag

Mandag eftermiddag omkring klokken 16.30 blev en 12-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse i Ganløse.

Det skete ifølge politiet, da pigen kom cyklende på Hvidehøjvej ved Grønningen, hvor hun blev antastet af en mand i en hvid varevogn.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis ifølge sn.dk.

Manden spurgte pigen om vej. Men da hun ikke kunne forstå, hvad han sagde, inviterede han hende ind i bilen. Pigen satte sig ind på passagersædet, men lod bildøren stå åben. Da de to sad og kiggede på et kort, åbnede manden bukserne og tog sin penis frem. 

- Det synes hun er meget anstødeligt, så hun går og tager sin cykel og kører hjem, siger Erik Andersen, som er faglig koordinator ved Nordsjællands Politi, til Frederiksborg Amts Avis.

Manden rørte ifølge politiet kun ved sig selv og forsøgte ikke at holde pigen tilbage, da hun forlod bilen. Pigen fortalte sin mor om oplevelsen, hvorefter hun kontaktede politiet.

Politiet søgte efterfølgende efter manden, men det lykkedes ikke at finde ham. De vil derfor gerne høre fra vidner, som har set hændelsen eller den hvide varebil.

Bilen beskrives som en gammel, slidt, hvid kassevogn, muligvis en VW Transporter, med todelt bagklap uden vinduer, sorte sidespejle og muligvis sorte kofangere.

Manden beskrives som:
- Sort hår og brune øjne.
- Skægstubbe. 
- Klædt i en sort bluse og grå bukser. 
- I bilen lå der en cigaretpakke med Grøn Look.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordsjællands Politi på 114.

Ung knallertkører gav politiet fingeren - endte med at blive ydmyget på det groveste