Ekspedient fik knivrøver til at stikke af - stillede uventet spørgsmål

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/10/2016
Købmanden på Hovedgaden i Horslunde.
Købmanden på Hovedgaden i Horslunde.
En bevæbnet røver havde ikke gennemtænkt sit forehavende, da han pludselig blev stillet et uventet spørgsmål af sit offer.

Dagens topnyheder

Fredag aften blev en købmandsforretning på Hovedgaden i Horslunde på Lolland udsat for røveriforsøg.

Klokken 18.19 trådte en yngre mand ind i butikken og trak pludselig en kniv mod den enlige mandlig ekspedient, der var på arbejde.

Med kniven forlangte den yngre mand at få udleveret penge – en trussel som de fleste ekspedienter nok havde imødekommet, men ikke denne ekspedient.

For en sin hånd slog den mandlige ekspedient hårdt og resolut i disken og spurgte røveren, om han virkelig mente sit forehavende.

Svaret på spørgsmålet – der sikkert må være kom fuldstændig bag på gerningsmanden – viste sig at være nej. For med ét, vendte den bevæbnede mand rundt og tog flugten ud af butikken.

Politiet blev efterfølgende tilkaldt, men der var intet spor efter røveren. Han beskrives som i 20’erne, talte dansk med lokal dialekt, cirka 175 centimeter høj, intet skæg, spinkel, iført sort hættetrøje, sorte handsker og blå cowboybukser. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.