Far dømt for vold mod 8-årig datter: Løftede hende op fra jorden i håret på hendes fødselsdag

Foto: Polfoto/Ernst Van Norde

En 42-årig mand er ved Retten i Horsens blevet idømt 30 dages fængsel for vold mod sin datter.

En 42-årig mand fra Rødekro er tirsdag blevet dømt for flere tilfælde af vold mod sin otteårige datter.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

- Den 42-årige mand blev blandt andet dømt for på datterens fødselsdag at have løftet hende op fra jorden i håret. Derudover blev han dømt for i flere tilfælde - i perioden fra januar 2015 til august 2017 - at have taget hårdt fat i datterens arme, så hun fik blå mærker af det, siger Mika Nissen, der er anklager ved Sydøstjyllands Politi.

Manden nægtede sig skyldig, men erkendte, at han i to tilfælde havde taget fat i datterens arm, og at der efterfølgende kom blå mærker.

Læs også

Asbjørn filmede lastbil på hovedvej - hold godt øje med ventre side af billedet

Der var dog ikke tale om vold efter hans opfattelse, og han fortalte i retten i Horsens, at han ikke havde haft til hensigt at påføre hende blå mærker.

Der var desuden rejst tiltale for, at den 42-årige far i 2013 skulle have sparket datteren i maven. Dette forhold blev han frifundet for.  

Retten besluttede, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 30 dage med vilkår om samfundstjeneste.  

Den 42-årige modtog dommen.

Far og to børn fundet døde i Kolding: Nu har politiet uhyggeligt nyt i sagen

Dagens Gossip