Føtex-ansatte undrede sig over kunde i mistænkeligt tøj: Så gjorde de fræk overraskelse under hans store jakke

Skrevet af Nils Würtzenfeld

02/07/2018
En 33-årig aarhusianer tiltrak sig søndag uønsket opmærksomhed i Føtex på grund af sin påklædning.

Dagens topnyheder

Det er for alvor blevet sommer, og det får de fleste danskere til at hoppe i så lidt tøj så muligt for at kunne holde til de høje temperaturer.

Af samme grund vakte det opsigt hos både medarbejdere og kunder i Føtex på Ormslevvej i Aarhus-forstaden Viby, da en 33-årige mand søndag klokken 9.00 om morgenen trådte ind i butikken iført shorts og en stor, tyk jakke.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Lynhurtigt blev flere medarbejdere mistænkelige på grund af mandens atypiske påklædning, og der blev derfor holdt et skarpt øje med den 33-årige. Det viste sig hurtigt at være en god idé, for da manden igen ville forlade butikken, begyndte alarmen at ringe.

Straks satte den mystiske mand i løb ud ad butikken, men personalet var beredt, for to medarbejdere styrtede med det samme efter manden og sammen med en kvik kunde fik de i fællesskab indhentet og tilbageholdt den 33-årige.

Det skulle hurtigt vise sig, at medarbejdernes mistanke var berettiget, for mandens store jakke gemte på en lummer hemmelighed. For bag den tykke frakke havde manden skjult både massageolie, glidecreme og kondomer samt flere deodoranter til en samlet værdi af 1200 kroner.

Personalet fik derfor tilkaldt politiet, der umiddelbart efter ankom og til butikken, hvor den 33-årige mand blev anholdt og sigtet for butikstyveri.