Forældre lå døde i mindst et døgn med fire små børn i huset

Skrevet af Ninna Andreasen

05/10/2016
Der er blevet offentliggjort en række fotos af huset. Vi skal advare om stærkt ubehagelige billeder.

Mest læste i dag

En pige på blot syv år stod op, tog tøj på og gik i skole, da hun ikke kunne vække sine forældre i hjemmet i Pennsylvania.

Det viste sig, at forældrene var døde af en overdosis. I huset befandt sig pigens tre søskende. To brødre på fem og tre år og en lillesøster på ni måneder. Nu er en række foruroligende billeder blevet offentliggjort, skriver The Mirror. 

Forældrene Christopher Dilly, 26, og Jessica Lally, 25, blev fundet mandag af betjente. De formodes at have været døde i minimum et døgn.

De foruroligende billeder vidner om, at forældrene forud for deres livs tragiske slutning har været hårdt plaget af misbrug.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Side om side med affald ligger legetøj i bunker.

Parrets ældste barn, en syvårig datter, kom i skole alene mandag. Hun havde selv taget tøj på og var gået hjemmefra, fordi hun “ikke kunne vække sine forældre”.

Da hun fortalte om det i skolen, blev en lærer bekymret. Skolen alarmerede politiet, som tog ud på adressen. Her fandt betjentene parret døde, mens pigens tre søskende stadig var i huset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Børnene er nu i de sociale myndigheders varetægt. 

Billederne blev taget af Jessica Lallys søster Courtney tidligere i år. Hun var i chok over det overvældende rod og stanken inde i huset, hvor søsteren boede med sin mand og fire børn. 

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

 

Dengang skrev hun på Facebook.

- Sådan bor Jessica LEigh Lally med sine børn og Christopher Dilly. Jeg oversvømmer Facebook med disse billeder, indtil det når dem. Jeg vil have, at folk skal se, hvor beskidte og dårlige forældre, de virkelig er. Det er så trist, at de ikke tager sig af deres børn. Det har de aldrig gjort og vil aldrig gøre. De vil slå deres børn og tvinge dem til at stå i et hjørne hele dagen. Børnene er så skadede, at det ikke er sjovt, lød det fra søsteren.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

 

Betjentene, der fandt forældrene døde, fandt beviser på narkomisbrug inde i huset. En obduktion skal endelig fastslå dødsårsagen.

Politiet siger, at der ikke er nogen mistænkelige omstændigheder omkring dødsfaldene. 

Ifølge lokale medier har hverken Christopher Dilly eller Jessica Lally nogen pletter på straffeattesten i forhold til narkotika. Han blev dog anholdt i december for at forstyrre den offentlige orden, men blev senere frifundet.