Forsøgte at voldtage to kvinder i solcenter: Nu er 22-årig mand sigtet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

25/07/2018
En ung mand er blevet anholdt og sigtet for to tilfælde af voldtægtsforsøg i et solcenter i Bramming.

Mest læste i dag

Fredag 20. juli om aftenen blev to kvinder forsøgte voldtaget i et solcenter i Bramming nær Esbjerg.

Nu er en 22-årig mand anholdt og sigtet i sagen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Voldtægtsforsøgene blev begået mod to kvinder på henholdsvis 29 år og 21 år og fandt sted på to forskellige tidspunkter mellem klokken 19.00 og 20.00.

I begge tilfælde mislykkes gerningsmandens forsøg, og de to kvinder er derfor ikke kommet noget fysisk til. De er dog forståeligt nok begge rystede og chokerede.

Tirsdag eftermiddag klokken 14.01 blev en 22-årig mand fra Herning-området så anholdt i Bramming og sigtet for de to voldtægtsforsøg.

Manden vil i dag onsdag klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Esbjerg og anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning.