Hidsig bilist lavede frækt nummer, da p-vagt ville give ham en bøde for ulovlig parkering

Skrevet af Kristine Bugbee

18/04/2018
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En snedig bilist stak af med sine nummerplader, da han var ved at få en bøde i Aarhus.

Mest læste i dag

Da en parkeringsvagt opdagede en bil, der holdt ulovligt parkeret på Silkeborgvej i Åbyhøj i Aarhus tirsdag, gik han straks i gang med at skrive en bøde. Men derfra eskalerede situationen lynhurtigt. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Ejeren af bilen lurede nemlig hurtigt, at han var ved at få en bøde, og derfor skyndte han sig at skrue nummerpladerne af sin bil og stikke af fra stedet.

Derefter var det umuligt for parkeringsvagten at identificere bilen, men han skyndte sig at ringe til politiet og anmelde episoden.

På vej væk fra bilen ramte bødeundvigeren en ældre mand, der kom til skade med sin finger. Den snedige bilist kan nu se frem til at blive opsøgt af ordensmagten:

- Østjyllands Politi har en formodning om, hvem gerningsmanden er og efterforsker sagen nærmere, oplyser politiet i døgnrapporten.

Her bliver kvinde ramt af bil i høj fart - men alt er ikke, som det ser ud