Kørte i modsatte vejbane: Person alvorligt kvæstet i trafikulykke ved Løgstrup

Et alvorligt sammenstød har tidligt mandag fundet sted.

Et alvorligt sammenstød har tidligt mandag fundet sted ved Løgstrup mellem Viborg og Skive.

En lastbil er kørt sammen med en personbil på Løgstørvej, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Klokken 4.55 kører en personbil over i modsatte vejbane og kolliderer med en lastbil. Nu er der bilinspektører på vej derud, og der er etableret omkørsel.

- Føreren giver vi ikke oplysninger om endnu, da familien ikke er underrettet om uheldet, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Føreren af personbilen var efter ulykken fastklemt, og der er derfor omkørsel via en rasteplads vest for Løgstørvej.

Tilstanden på føreren af bilen er alvorlig, oplyser politiet.

/ritzau/

Dagens Gossip