Kvinde handlede ind i Netto i aftes: På parkeringspladsen mødte hun sit værste mareridt

Skrevet af Ninna Andreasen

01/03/2017
En helt almindelig indkøbstur i Netto forvandlede sig til en frygtelig oplevelse for en 46-årig kvinde fra Rødovre.

Mest læste i dag

Sent tirsdag aften udviklede en indkøbstur sig til et regulært røveri.

En 46-årig kvinde fra Rødovre kom kørende ad Lyngvej i Køge, da hun opdagede, at en rød bil muligvis fulgte efter hende. Bilen kan have været en Opel Kadett. Hun så en mørkeblå VW Golf køre op på siden af den røde bil. De to parter i bilerne talte sammen.

Kvinden nåede til Netto på Lilleholm ved Mosede. Her parkerede hun bilen og gik ind for at handle. Men på vej ud af butikken med varerne, blev hun passet op af to mænd.

De truede den 46-årige med en kniv til at udlevere nøglerne til hendes sølvfarvede Audi A4. Derefter skubbede de kvinden omkuld på parkeringspladsen og kørte væk i hendes bil.

Kvinden kontaktede politiet og efterlyste bilen. Den er ikke fundet i nærområdet.

Der var to gerningsmænd til røveriet. Den ene beskrives som mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført mørkt tøj og var bevæbnet med en kniv på 15-20 centimeter.

Den anden gerningsmand havde også mellemøstligt udseende, var 20-25 år, 165-170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført sort tøj.

Har man oplysninger i sagen, kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på telefonnummer 114.