Kvinde sparkede sin hund på gaden i Viborg: Da 11-årig pige ville stoppe hende, gik hun amok

Skrevet af Emil Ryttergaard

12/09/2017
Politiet søger vidner til en grov episode i Viborg, som fandt sted i sidste uge, hvor en midaldrende kvinde greb fat i en 11-årig pige på gaden.

Dagens topnyheder

Lokalpolitiet i Viborg søger vidner til en ubehagelig hændelse, der gik ud over en 11-årig pige i den midtjyske by fredag eftermiddag klokken kvart i to om eftermiddagen. 

Den 11-årige pige stod troligt og ventede på bussen ved Trappetorvet, da hun var vidne til et optrin, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen af hende, skriver Viborg Folkeblad

Pigen fik øje på en cirka 50-årig kvinde, der var ude at gå med sin hund. Da hunden ikke ville det samme som kvinden, blev hundeejeren vred og sparkede og råbte af hunden. 

Det mente den 11-årige pige var alt for groft, og derfor sagde hun til kvinden, at hun var lige lovlig hård ved sin hund. 

Men den bemærkning fik den 50-årige kvinde til at eksplodere af raseri. 

Kvinden grev fat i den 11-årige pige, løftede hende op, kradsede hende og puffede hende i maven. Da kvinden slap sit tag, løb pigen ind i en nærliggende forretning, hvor hun bange ringede til sin far. 

Det var centralt i Viborg, at hændelsen fandt sted fredag eftermiddag. Foto: Google Maps

Da den 11-årige pige blandede sig i kvindens opdragelse af hunden, slog det klik for den midaldrende kvinde. Foto: Google Maps

Politiet søger nu efter vidner, der kan bekræfte pigens forklaring til politiet.

Betjente har nemlig allerede haft fat i kvinden, men hun nægter at udtale sig om hændelsen.

Den 50-årige kvinde er fra Viborg og har brunligt hår, der var sat op i en hestehale den pågældende eftermiddag. Hun har ifølge politiet et hærget udseende og en hæs stemme.

Har man overværet optrinnet, kan politiet i Viborg kontaktes på telefon 114. 

11-årig pige begyndte pludselig at snøvle, når hun talte: Tre dage senere måtte familien...