Kvinde spiste frokost i sin bil i Holbæk: Pludselig opdagede hun, at hun ikke var alene

Skrevet af Ninna Andreasen

15/04/2017
En kvinde sad i sin bil og nød en sen frokost på parkeringspladsen. Der holdt flere andre biler på pladsen – blandt andet en varevogn. Mens hun spiste, kiggede hun op og indså, at hun ikke var alene.

Dagens topnyheder

En ret uskyldig frokostsituation endte fredag omkring klokken 14 i væbnet røveri for en kvinde fra Holbæk.

Hun sad og spiste en kebab i sin bil på Blegstrædehagen ved Stark-hallen ved Holbæk Havn, skriver sn.dk.

Der holdt flere biler på pladsen, men kvindens bil holdt skjult bag en varevogn. Pludselig stod to mænd på hver side af bilen. Med en kniv truede de sig til at få udleveret kvindens bilnøgler. Derefter kørte de væk i bilen.

Et vidne så de to mænd, der opførte sig mistænkeligt, selvom kvindens bil holdt lidt skjult. Vidnet holdt øje med mændene, mens de lod som om, de talte sammen, før de slog til og kørte væk i bilen.

Kvinden og vidnet kontaktede politiet, som kort tid efter kom til stedet. Det var desværre for sent. Røverne var kørt væk i bilen.

De to mænd beskrives som tynde. Den ene var høj. En havde en rød hættetrøje på og den anden havde en tatovering på halsen.

Kvindens bil, som blev stjålet ved røveriet, er en sort Renault Megane stationcar. Den har registreringsnummeret HG 56 187.

Politiet vil gerne tale med eventuelle vidner eller andre, der kan bidrage med oplysninger til efterforskningen. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

DAGENS MEST SETE VIDEOER:

Familien tager på ferie og sætter hunden i hundepension: Dagen efter er hunden forsvundet

Pludselig lyder en stemme bag i kirken: Da bruden drejer hovedet, bryder hun sammen

Bilist prøver at overhale politiet: Får en hård lærestreg