Kvinde ventede sin kæreste, men fik ubehagelig overraskelse: Så modtog politiet overraskende opkald

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/04/2018
Søndag havde en aarhusiansk kvinde indbrud. Før politiet nåede frem, havde hun dog selv taget affære.

Mest læste i dag

Søndag klokken 17.38 modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i et hjem på Møllegade i det centrale Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Forinden havde husets kvindelige ejer troet, at det var hendes kæreste, der var kommet hjem, men hun undrede sig hurtigt over, da han ikke gav sig til kende. Det fik hende til kiggede ud i entreen, hvor hun overrasket en indbrudstyv, der var på vej ud af lejligheden med hendes taske på ryggen.

Kvinden forsøgte at få manden til at lægge tasken fra sig, men forgæves. Efter manden var stukket af, ringede kvinden til Østjyllands Politi for at anmelde episoden.

Den kvindelige beboer gav et grundigt signalement af gerningsmanden, men det fik politiet aldrig brug for, for en time senere ringede hun tilbage for at fortæller, at hun var kommet politiet i forkøbet i jagten på indbrudstyven. 

Kvinden havde nemlig ved en tilfældighed spottet gerningsmanden i Mølleparken sammen med en række andre mænd. Det fik politiet til at sende en patrulje til stedet.

Her henvendte betjentene sig til to mænd, der sad på en bænk - den ene med en computer på skødet, der viste sig at have kvindens navn på, ligesom der stod en taske, som var identisk med den stjålne fra lejligheden.

De to mænd på henholdsvis 29 og 27 år blev anholdt, mens kvinden på afstand bekræftede, at den var den 29-årige, der havde været inde i hendes lejlighed.

Han blev derfor sigtet for indbrud og for besiddelse af stoffer, da han havde en joint i lommen. I lommen på den 27-årige blev der ligeledes fundet en klump hash, hvilket han blev sigtet for