Lig drevet i land på Fyn: Politiet offentliggør nye oplysninger om den druknede

Skrevet af Ane Sørensen

23/08/2017
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Fyns Politi har offentliggjort nye oplysninger om en kvinde, der blev fundet druknet i Nyborg onsdag formiddag.

Mest læste i dag

Fyns Politi forsøger at identificere den person, som onsdag formiddag blev fundet livløs i vandkanten ved Fyns Badestrand i Nyborg.

Derfor har de offentliggjort en række oplysninger om den druknede i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at finde ud af, hvem kvinden er.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en kvinde, som anslås at være 60 - 65 år gammel. Kvinden er kraftig af bygning og har gråt, let krøllet hår. Hun er klædt i mørk trøje og mørke bukser.

Politiet oplyser, at der ikke er noget, som tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.

En tilfældigt forbipasserende fandt hende liggende i vandkanten. Kort efter politiet modtog anmeldelsen klokken 09.52, blev kvinden reddet op af vandet. Men hun var afgået ved døden.

Hvis du ved, hvem kvinden er, kan du kontakte Fyns Politi på 66 14 14 48 eller 114.