Politibetjente angrebet af psykisk syg mand med økse

Skrevet af Morten Larsen

12/09/2016
Polfoto / arkivfoto.
Polfoto / arkivfoto.
Manden gik til angreb med sin økse, da han fik besøg af ordensmagten på sin bopæl.

Dagens topnyheder

En psykisk syg mand gik kort før klokken 14.00 til angreb på en politipatrulje med en økse.

Betjente fra Fyns Politi rykkede ud til mandens adresse i Grønnehave mellem Vissenbjerg og Tommerup, hvor han gik til angreb med sin ønske, da han fik besøg af politiet.

Politipatruljen var taget ud til adressen, fordi manden skulle indlægges på psykiatrisk sygehus, men ordensmagtens besøg fik ham til at gå til angreb. 

Flere politifolk blev kaldt ud til adressen, hvor det klokken 18.15 lykkedes dem at anholde manden.

Forinden var der foregået flere timers forhandlinger mellem manden, men i sidste ende så ordensmagten sig nødsaget til at skyde gas ind i mandens hus. 

Han er nu anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Der vil i løbet af i morgen formiddag blive foretaget juridisk vurdering af, hvorvidt manden skal fremstilles i grundlovsforhør.