LIGE NU: Politiet bjærger lig i Aarhus Havn

Skrevet af Ninna Andreasen

25/04/2017
Nick Langkjær Hansen efterslyses efter en bytur i Aarhus.
Nick Langkjær Hansen efterslyses efter en bytur i Aarhus.
Det formodes, at der er tale om den 24-årige Nick Langkjær Hansen, som forvandt den 29. januar.

Mest læste i dag

I samarbejde med Østjyllands Brandvæsen er Østjyllands Politi ved at bjærge et lig fra havnen i Aarhus.

Den døde person blev fundet kort før klokken 16 ved Fiskerivej nær tråskibshavnen, skriver TV2 Østjylland.

Dykkere og politifolk er ved at afsøge et større område på havnen.

Endnu er identiteten på den afdøde ikke bekræftet, men vagtchefen hos Østjyllands Politi oplyser, at politiets formodning er, at der er tale om den 24-årige Nick Langkjær Hansen.

Den unge mand forsvandt den 29. januar. Han blev sidst set på McDonald's på Store Torv i Aarhus klokken 5.23 om morgenen. Efter besøget på fastfood-restauranten forlod han stedet. Derfra var der ingen spor af ham.

Efter hans forsvinden har politiet undersøgt en mængde overvågningsbånd, ligesom der er blevet lavet store gennemsøgninger af blandt andet Aarhus Å.

Det står endnu ikke klart, om liget i Aarhus Havn vitterlig er den 24-årige, men indtil videre er det politiets formodning.