Lur på bagsædet gav kæmpe regning, da betjente vækkede sovende mand i bil ved Netto

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/05/2018
Foto: arkiv
Foto: arkiv
Da betjente tog et nærmere kig på bilen, som manden sov i, vankede der en dyr regning.

Dagens topnyheder

En enkelt lur på bagsædet af bilen.

Det var den ‘forbrydelse,’ som i første omgang alarmerede en politipatrulje til p-pladsen ved Netto på Årbyesvej i Rødby på Lolland torsdag eftermiddag.

Men ved et nærmere kig på mandens bil, viste det sig at mandens lur var det mindste af hans problemer, skriver Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi i en pressemeddelelse.

- Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, hørte til en anden bil og var meldt stjålet. Der kom liv i den sovende mand – en 30-årig mand fra Nysted – og han blev anholdt klokken 15.15 og sigtet for tyveri af nummerpladerne, skriver politiet.

Men her stoppede den 30-årige mands uheld ikke.

Manden blev fundet sovende i sin bil ved parkeringspladsen ved den lokale Netto i Rødby. Foto: Google Maps

For da betjentene rent rutinemæssigt tjekkede mandens lommer, så fandt betjentene en ordentlig stak fede pengesedler. Og da politiet efterfølgende tjekkede hos Skat, så viste det sig, at manden i den grad havde gæld, som skulle inddækkes.

- SKAT oplyste, at han havde en stor gæld, som bestod af skyldige omkostninger og bøder, og derfor blev pengene beslaglagt og videresendt som afdrag på gælden.

Betjentene anholdte den halvvågne mand, og han blev senere løsladt efter sin afhøring klokken 16.07. 

Sange

Fødselsdagssang - Danmarks mest sungne fødselsdagssang tekst og melodi finder du her. I dag er det Oles fødselsdag er klart den mest kendte i de danske hjem.

Midsommervisen - Det været traditionen i rigtig mange år, at danskerne har samlet sig om bålet i hele landet for at synge Midsommervisen. Her finder du både tekst og melodi til den populære sommersang.

Der er et yndigt land - Her finder du den danske nationalsang. Der er et yndigt land tekst er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823 og melodi er komponeret af H. E. Krøyer i 1835. Danmarks nationalsang er lige til printe ud.