Machomands-tyv flåede vindue op med de bare næver: Så begik han rigtig dum fejl

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/05/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 25-årig indbrudstyv var i nat på spil Nordjylland. Han havde dog ikke gennemtænkt sin plan.

Mest læste i dag

Natten til onsdag 23. maj blev der begået et indbrud i et hjem på Klarupvej i Tårs i Nordjylland.

Efterfølgende stod det klart, at det var en sand machomand, der havde været på spil.

Det oplyser Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.

For ikke nok med at soveværelsesvinduet var brudt op - det var på dramatisk vis blevet flået op med indbrudstyvens bare næver, hvorefter han fik adgang til hjemmet.

Her fortsatte han i yderst maskulin stil ved at gå direkte ud til hjemmets fyrrummet, hvorfra han stjal en Webergrill og en motorsav.

Fra husets garage blev der desuden også stjålet en skruemaskine.

Udstyret med sit yderst mandlige udbytte samt en pokkers masse testosteron kørte gerningsmanden væk i en blå ladbil af ældre dato.

Uheldigvis for den maskuline indbrudstyv, kører der ikke mange blå ladbiler af ældre dato rundt om natten i Tårs, og derfor lykkes det hurtigt en politipatrulje at finde tyven.

Han viste sig at være en 25-årige mand, der straks blev anholdt og sigtet for at have begået indbrud.