To mænd stjal sjælden motorcykel: Én detalje fik politiet til at lægge en snedig fælde

Skrevet af Emil Ryttergaard

14/05/2018
Nimbus Motorcyklen blev stjålet i en fart, men tyvene havde overset en vigtig detalje. Foto: Scanpix
Nimbus Motorcyklen blev stjålet i en fart, men tyvene havde overset en vigtig detalje. Foto: Scanpix
Det var vidners skarpe sans for detaljer, der førte politibetjente direkte i armene på to mandlige tyveknægte.

Dagens topnyheder

Det er ikke altid lige nemt at sælge ting brugt.

Lægger man en sjælden perle til salg på Den Blå Avis er det nemlig ikke kun potentielle købere, men også langfingerede tyveknægte, der vil have fat i sagerne.

Sådan var det også for en mand fra Dalby, der havde sat sin sjældne Nimbus Motorcykel til salg, der er en af de eneste danskproducerede motorcykler, der er et hit blandt motorcykelentusiaster og feinschmeckere.

To mænd var især blevet varm på den sjældne motorcykel, men de havde ikke tænkt sig at godtgøre ejeren for motorcyklen. Derfor var de to mænd kørt frem til adressen søndag eftermiddag, og havde læsset motorcyklen op i en påhængsvogn, hvilket blev bemærket af flere vidner i området.

Og vidnerne kunne også bemærke andre detaljer, der skulle vise sig at være afgørende for politiets opklaring af sagen.

Det var en sjælden Nimbus motorcykel Foto: Scanpix

Motorcyklen blev stjålet fra en adresse i Foto: Google Maps

De to tyveknægte havde nemlig lejet traileren til motorcyklen ved en nærliggende tankstation og sammen med oplysninger om bilen, kunne politiet hurtigt finde frem til at gerningsmændene var en 40-årig mand fra Herfølge og en 30-årig mand fra Ringsted.

- Da de to mænd omkring klokken 18.30 ville aflevere påhængsvognen efter brug, blev de anholdt. De blev begge taget med til afhøring på politistationen i Næstved, men løsladt igen søndag aften, skriver Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Motorcyklen blev også fundet igen og returneret til sin ejer uden nogle skader. 

Bilist får kæmpe overraskelse, mens han sidder i sin bil: Så bliver alt pludselig meget pinligt