Ung mand løsladt efter mystisk brand: Vennen er stadig ikke fundet

Skrevet af Ane Sørensen

15/10/2017
Foto: Polfoto/Kenneth Meyer
Foto: Polfoto/Kenneth Meyer
Søndag blev en 22-årig mand løsladt efter grundlovsforhør i forbindelse med en mystisk brand lørdag eftermiddag.

Mest læste i dag

En 22-årig bådejer blev søndag eftermiddag løsladt efter et grundlovsforhør, som fandt sted ved retten i Hillerød klokken 13.00.

Den unge mand var sigtet for forsætlig brandstiftelse i forbindelse med en brand i en båd på Roskilde fjord ved Frederikssund lørdag eftermiddag.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

En 24-årig mand er fortsat savnet efter branden. Efterfølgende er manden uden resultat blevet eftersøgt med hunde, helikopter og skibe i vandområdet ved Frederikssund. 

Eftersøgningen blev indstillet søndag klokken 14.00.

Der var nedlagt referatforbud i retten, mens sagen stadig er under efterforskning. Derfor kan politiet ikke yderligere på nuværende tidspunkt.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordsjællands Politi på 114. 

Medie: Peter Madsen fortalte venner, hvordan man bedst skiller sig af med et lig