Michael havde indbrud i sin campingvogn - tyvene efterlod et brev, som gjorde ham rasende

Skrevet af Emil Ryttergaard

18/05/2017
Michael blev rasende over tyvenes frække besked. Foto: Privat
Michael blev rasende over tyvenes frække besked. Foto: Privat
Svenske Michael Larsson blev sur og frustreret over at opdage, at tyve havde brudt ind i hans autocamper. Men da han så, at tyvene havde efterladt en seddel, blev han for alvor edderspændt rasende.

Mest læste i dag

Da svenske Michael Larsson skulle have sin autocamper til syn, opdagede han til sin store ærgerelse, at tyve havde været på spil. 

Autocamperen stod i Michael Larssons indkørsel i den svenske by Östersund, cirka 560 kilomter nord for Stockholm, og tyvene havde haft let ved at tømme bilen for værdier. 

En rude i bilen var blevet smadret, og det krævede kun et skridt ind i bilen, før at Michael Larsson kunne konstatere, at tyvene havde nappet både cd-afspiller, kamera og GPS, skriver svenske Expressen

Michael Larsson fik stjålet alle værdier fra sin autocamper. Foto: Privat

- Tyvene har rodet det hele igennem og taget al elektronik. De har endda stjålet en taske fyldt med instruktionsmanualer til autocamperens funktioner, siger Michael Larsson til den svenske avis. 

Foto: privat

Han anslår, at værdien af elektronikken er 30.000 kroner, men at tyvene maksimalt vil få 500 kroner i udbytte ved at sælge hælervarerne videre. 

Men der var en ting, der var værre end selve tyveriet. 

Autocamperen stod parkeret i indkørslen. Foto: Privat

For i løbet af indbruddet havde tyveknægtene nemlig taget sig tid til at finde en lille papirblok frem for at skrive en besked til Michael Larsson, der gjorde ham rasende. 

- 'Stort tak', står der på svensk, hvorefter de har tegnet en grinende smiley. Det var rigtigt surt og så spydigt. Det føles virkelig krænkende, og det er det værste, synes jeg, siger Michael Larsson til Expressen. 

Tyvene takkede for udbyttet. Foto: Privat

Politiet har undersøgt autocamperen for fingeraftryk og efterforsker sagen, men ifølge Michael Larsson er der kun en spinkel chance for at tyvene bliver fanget af politiet. 

Han overvejer nu at sætte kameraer op for at afskrække fremtidige tyveknægte.

Forældre gav kun 7-måneder gammel baby glutenfri - vejede 4,3 kilo ved sin død