Michael redder hund fra brændende hus - indser ikke hvorfor ingen andre gider at hjælpe

Skrevet af Ane Sørensen

16/10/2016
Foto: Politifoto
Foto: Politifoto
Han kørte igennem et hegn og sparkede bagdøren op for at komme ind til hunden.

Mest læste i dag

Amerikanske Michael Orchard blev anholdt af det lokale politi torsdag aften, efter han angiveligt var brudt ind i sin nabos hus. 

Det skriver britiske Mirror.

Den 43-årige mand skulle efterfølgende have forklaret, hvordan han troede, at naboens hus var ved at brænde ned.

Derfor var han efter sigende løbet ind i ejendommen, for at redde deres hund. Men i virkeligheden brændte huset ikke, og hunden havde det heldigvis fint.

Ifølge naboer skulle Michael Orchard have løbet rundt og banket på døre, før han løb ind for at ‘redde hunden’. Han var forundret over, at ingen ville hjælpe ham med redningsaktionen.

Politifoto

Ifølge politirapporter skulle Michael Orchard endda have kørt sin sorte BMW gennem naboens hegn og brudt ind af bagdøren, for at komme det firbenede kæledyr til undsætning.

Da politiet senere nåede frem til stedet, skulle Michael Orchard have stået med hunden i sine arme uden for den bygning, som han troede stod i flammer.

Ifølge politiet hallucinerede Michael Orchard, efter han havde blandet LSD med nogle andre rusmidler. 

Hunden kom ikke til skade under optrinnet, og naboerne har bestilt en ny dør. Michael Orchard sidder nu i fængsel og er blevet sigtet for at have begået indbrud.