Mor advarer: Min 9-årige datter blev lokket med slik af mystisk taxamand

Skrevet af Emil Ryttergaard

21/06/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En chokeret mor fra Rødovre advarer nu alle forældre om en ubehagelig episode, hvor hendes niårige datter blev forsøgt lokket ind i en taxa af chaufføren.

Dagens topnyheder

Det var en skræmmende oplevelse, som Christina Gleerup havde i går aften i Rødovre. 

På vej hjem mandag aften blev Christina Gleerups datter antastet af en mand, der fra en taxa kaldte pigen til sig og forsøgte at lokke hende ind i bilen med slik, som moderen skriver i et opslag på Facebook: 

- Omkring klokken 20 på Knudsbølvej prøvede en hvid mand med sort hår, der kørte i en taxi, at lokke min niårige datter ind i hans bil. Han holdte ind til siden, kaldte og sagde, at hun skulle komme ind i hans bil, da han havde slik. Heldigvis skyndte min datter sig væk og fortalte mig om episoden, skriver den chokerede mor på Facebook

Det var i dette område i Rødovre, at pigen blev antastet. Foto: Google Maps

En mand i en taxa forsøgte at lokke den niårige pige ind i bilen med slik. Foto: Google Maps

Episoden foregik ved rækkehuskvarteret på Knudsbølsvej i Rødovre, og hændelsen er anmeldt til politiet, der ikke har andre informationer om bilen, udover at der var tale om en taxa. 

- Vi er i gang med at undersøge sagen nærmere, og opfordrer borgere og forældre til at være opmærksomme og kontakte os, hvis de oplever noget mistænkeligt, siger vicepolitiinspektør Michael Storgaard til Rødovre Lokalnyt.

Har man yderligere oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Læs hele Christina Gleerups advarsel herunder.