Mor afsløret af video: Politiet så optagelsen på Facebook og anholdt hende straks

Skrevet af Emil Ryttergaard

22/03/2018
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
En mor er blevet anholdt efter at have delt uhyggelig video med sin søn på Facebook.

Mest læste i dag

Det er ikke alting, som  man skal dele på Facebook.

Hvis man gerne vil snyde sig til en erstatning, skal man hverken lægge feriebilleder eller løbeture op på det sociale medie, og det er en selvfølge at man heller ikke skal lægge kriminelle handlinger op, så alle kan spotte det.

 Men det var der ingen, der havde fortalt den 20-årige amerikanske mor Brianna Ashanti Lofton. For da brugere på Facebook spottede moderens video på Facebook, tog flere straks fat i politiet, skriver Mirror. 

I starten af december kunne de forfærdede brugere på Facebook spotte moderens sidde og ryge en stor hashjoint. Herefter holder hun jointen hen til sin lille søn, der tydeligt ses ryge på jointen i videoen.

Da den lille dreng vil have mere, kan man tydeligt høre moderen sige nej, hvorefter det ti sekunder lange klip slutter. Inden videoen blev fjernet fra Facebook, havde halvanden million mennesker verden over set det vanvittige klip, hvorefter mange havde taget kontakt til politiet i byen Raleigh i North Carolina, USA, der nu takker borgerne for deres hjælp i opklaringen af sagen.

- Et stort tak til alle, der delte information om den rygende mor og baby. Tak fordi at I involverede jer, og i dag er barnet i trygge hænder og moderen er i politiets varetægt, skriver Raleigh Politi på deres Facebookside.

En af de borgere, der er glade for politiet ros, er Facebookbrugeren Fendi Sheen:

- Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe og dele budskabet, så den her kvinde kunne anholdes og barnet kunne komme i trygge hænder. Det var den eneste grund til at dele den her video. Jeg er ingen helt, jeg vil bare ikke se nogen børn lide på den måde, skriver den lettede borger som en reaktion på politiets opslag.

20-årige Brianna Ashanti Lofton blev arresteret, da politiet fik nys om den ubehagelige video. Foto: Raleigh Police

I videoen tvinger moderen sit barn til at ryge hash. Foto: Raleigh Police

Den 20-årige mor er varetægtsfængslet og afventer at komme for en dommer i løbet af den kommende måned, hvor hun er sigtet for vanrøgt, opfordring til mindreårig kriminalitet og besiddelse af hash. Barnet er blevet overdraget til de sociale myndighed.

Se selv videoen her: